Er du træt af at starte bilen for at hente pakker?

Grundejeren.dk har indgået et partnerskab med Nærboks, som driver et netværk af pakkebokse, der giver medlemmer mulighed for nemt og hurtigt at afhente pakker tæt på boligen og på det tidspunkt der passer dem.

Som del af partnerskabet har Grundejeren.dk og Nærboks udarbejdet en standardaftale som medlemmer kan gøre brug af hvis de ønsker at få en Nærboks. Det koster ikke medlemmer noget at gøre brug af aftalen med Nærboks.

Ifm partnerkskabet udtaler Nærboks Administrerende direktør, Lars Hem Simonsen følgende:

”Vi samarbejder allerede i dag med forskellige boligselskaber over hele landet og ser også meget frem til samarbejdet med Grundejeren.dk. På baggrund af positive erfaringer fra brugere, som har en Nærboks tæt på hjemmet og efterspørgslen på bæredygtige løsninger tilbydes Nærboks nu gratis til alle medlemmer fra Grundejeren.dk. I Nordic Infrastructure har det været vores mål at finde en løsning, som gør hverdagen lettere for danskerne og skaber en mere effektiv levering og afhentning af pakker, som samtidig er bedre for klimaet."

I Grundejeren.dk er vi glade for at tilføje endnu en service med en bæredygtig profil til vores medlemmer og vi ser meget frem til samarbejdet med Nærboks.

Du kan læse mere om aftalen med Nærboks og hvordan du gør brug af den ved at KLIKKE HER (Husk Password)

Nærboks2.jpg